Fanatiske muslimer missionerer i Vollsmose

Den yderligtgående muslimske gruppe Hizb-ut-Tahrir har for nyligt brugt Vollsmose bibliotek til at udsprede sit fundamentalistiske budskab.

-

Den yderligtgående muslimske gruppe Hizb-ut-Tahrir har for nyligt brugt Vollsmose bibliotek til at udsprede sit fundamentalistiske budskab.


Gruppen har senest rystet hele det danske samfund med udtalelser om, at demokrati og andre vestlige værdier ikke er forenelige med islam. Udtalelserne kom i onsdags på et møde i Nørrebrohallen og blev fordømt af både politikere og muslimske danskere. Men Hizb-ut-Tahrir, der åbenlyst støtter terrorhandlingerne mod USA, har indtil for nylig missioneret i Vollsmose ved at lægge brochurer i bibliotekets bøger.


Afdelingsleder Anne Lauridsen fra Vollsmose bibliotek fortæller, at personalet på et tidspunkt opdagede de missionerende pjecer i bøger om religion og på bibliotekets pjecestander. De rabiate budskaber blev hurtigt fjernet og der efter har gruppen tilsyneladende opgivet biblioteket som distributionscentral.


Vollsmose bibliotek har tidligere oplevet noget lignende, hvor det istedet var Den Danske Forening, der spredte racistiske budskaber i bøgerne.

Oversigt

    Oversigt