Fandenivoldsk cirkus-varieté får årets fynske kulturpris

Arbejdsrummet og produktionshuset Dynamo fik torsdag Den Fynske Kulturpris 2019 af Kulturregion Fyn.

Den Fynske Kulturpris 2019 blev torsdag uddelt og gik til forestillingen "Arcade Delight", som produktionshuset Dynamo stod bag.

Med prisen følger 50.000 kroner, som Dynamo vil bruge på mere kunst samt at gøre noget godt for de frivillige.

"Arcade Delight" var meget mere end en forestilling. Det var en fandenivoldsk cirkus-varieté med 12 internationale cirkusartister, som stod i spidsen for en seks timer lang totaloplevelse med koncert, performance og installation i Odense, skriver Kulturregion Fyn i motiveringen for at give "Arcade Delight" og Dynamo prisen.

Prisen blev modtaget med taknemmelighed af de to kunstneriske ledere hos Dynamo, Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen.

"Arcade Delight har været et kæmpe arbejde, som vi kun har kunnet løfte takket være støtte fra Odense Kommune, Statens Kunstfond og alle de frivillige. Den her pris skal derfor nok dedikeres til alle dem, der gjorde det muligt", siger den kunstneriske duo i en pressemeddelelse.

"Det er en fornøjelse at kunne overrække Den Fynske Kulturpris 2019 til et kulturtilbud som Dynamo, der ikke er bange for at sprænge rammerne og udfordre odenseanerne og fynboerne med en mere sprælsk og utæmmet form for kultur, end vi er vant til. Arcade Delight var en kæmpe energiudladning, som mindede os om, at kultur gerne må være vildt og voldsomt", siger formanden for den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn, Lars Erik Hornemann.

"Arcade Delight" bliver holdt igen den 14. december.

Fakta om Dynamo

Årets fem finalister til Den Fynske Kulturpris

Medlemmerne af Kulturregion Fyns fagjury

 

Oversigt

    Oversigt