Fange overhældt med kogende vand på Søbysøgård

En indsat blev udsat for et groft overfald. Han fik hældt kogende vand i ansigtet af en af de andre indsatte.

- Det er et meget voldsomt overfald, og jeg kan ikke mindes, at vi har haft et lignende tilfælde her i mange år. Det er heldigvis noget der sker meget sjældent her hos os, siger fængselsinspektør på Søbysøgård Lars Skjødt Vinther.

Episoden skete søndag i det åbne fængsel.

Voldsofferet har forklaret, at der blev banket på hans dør, og da han åbner døren, blev der kastet kogende vand på ham. Han blev skoldet i hovedet og på brystkassen med andengradsforbrændinger.

Den indsatte blev efterfølgende kørt til skadestuen.

- Jeg har netop talt med ham, og han har det godt efter omstændighederne, siger Lars Skjødt Vinther.

Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor den indsatte skulle straffes.

følge fængselsinspektøren er han en populær indsat blandt sine medfanger.

Oversigt

    Oversigt