I det fynske folks tjeneste

Fanger forbyder svinekød i statsfængsel

Medister-pølse er forbudt på afsnit 4 i Statsfængslet i Ringe

Talsmandsgruppen for de indsatte i Statsfængslet i Ringe klager nu over, at indvandrere forbyder danske fanger at spise svinekød.

Afsnit 4 i Statsfængslet i Ringe er blevet svinekød-frit område. Det skriver talsmandsgruppen fra de indsatte i fængslet i et otte sider langt brev til Folketingets Retsudvalg, hvori fangerne klager over de mere og mere rå forhold i fængslet.

"Religionsforskellene gør, at der ikke må tilberedes svinekød, hvilket er en af de uskrevne regler på afsnittet", hedder det i brevet, der også beskriver, hvordan fanger med dansk baggrund er blevet udsat for både trusler og vold af fanger med indvandrerbaggrund, som ofte udgør flertallet af afsnittets i alt 16 indsatte.

Ifølge brevet fra talsmandsgruppen vælger flere fanger at sidde frivilligt i isolation for at undgå repressalier fra de medindsatte, og fængselsdirektør Bodil Philip kender godt til problemerne.

- Det er noget, vi har hørt om før, men jeg vil gerne understrege, at det på ingen måde er noget, personalet accepterer, siger hun.

- Vi har jo de unge mænd siddende her hos os, så miljøet kan være ganske hårdt, siger fængselsinspektøren.

- Vi ville rigtig gerne holde de indsatte mere i ørerne, men det er nu engang bare sådan, at der er to ansatte i aftentimerne til at tage sig af de 16 personer på afsnittet, forklarer hun.

Statsfængslet i Ringe er ligesom langt hovedparten af landets øvrige fængsler fyldt til randen med fanger, og det har konsekvenser, påpeger Bodin Philip.

- Jo højere belægningsprocenten er, desto barskere bliver miljøet. Og lige nu er presset altså ret stort, påpeger hun.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.