I det fynske folks tjeneste

Fantomet genoplivet

Forskningens døgn er rykket til Odense. Og her kan man lege med robotter, dissekere fisk eller genoplive Fantomet.

Fantomets gummibryst tiltrak mange hænder.

Fantomet blev stødet. Igen og igen

1 af 5

Elektriske stød på gummibryst

Flakhaven i Odense blev i dag omdannet til et mekka af moderne teknik i forbindelse med forskningens døgn. Specielt en gummidukke med hjertestop tiltrak mange nysgerrige.

Fantomet, som dukken hedder, bruges i undervisningen af læger og sygeplejersker. Men i dag kunne helt almindelige mennesker få lov til at genoplive Fantomet med elektriske stød.

- Det er jo nok fordi, det er noget, man ikke selv kan prøve på sin egen krop, og så har mange jo nok set det på film, fortæller ambulancelæge Morten Hansen om den magiske tiltrækning.