Fanzone: Nørregade spærret søndag

Søndag bliver Nørregade i Odense midlertidigt spærret grundet fanzone.

Når OB søndag eftermiddag tager imod Brøndby på EWII Park i Odense, vil Fyns Politi i lighed med tidligere oprette en fanzone på en del af Nørregade.

Mange tilrejsende fans ankommer med tog til Odense lige over middag. Derefter vil de blive ledt over til Nørregade, hvor politiet vil være tilstede, indtil de går mod EWII Park, hvor der er kampstart klokken 16.

Der er lagt op til, at det skal være en festlig søndag, hvor de mange fans også skal have mulighed for at hygge sig op til kampen, skriver Fyns Politi.

Nørregade vil som følge af fanzonen være spærret for bilkørsel mellem Skulkenborg og Asylgade. Afspærringen forventes at være i tidsrummet fra cirka 12.30 til 15. Busser kører normalt.

Oversigt

    Oversigt