14 års fængsel for drab: Far slog otteårig datter ihjel

Johnny Jonassen blev mandag idømt 14 års fængsel for at have dræbt sin otteårige datter sidste år.

Den 3. august 2016 mister otteårige Louise livet. Hendes far kvæler hende i hjemmet i Korup. 

Mandag morgen tilstod 51-årige Johnny Jonassen drabet i Retten i Odense og blev idømt 14 års fængsel. 

- Det er fuldstændigt ødelæggende. Min datter betød alt for mig. Det er simpelthen så forfærdeligt, at jeg har slået hende ihjel. Hun havde jo ingenting gjort. Jeg kan hverken forstå eller acceptere det, siger Johnny Jonassen, da han forklarer sig i retten.

Drabet

I retten fortæller Johnny Jonassen detaljeret, hvordan Louise mister livet. Han bærer hende ud i et fyldt badekar og tjekker, om hun trækker vejret. Louise er allerede taget af sted, og der kommer ingen luftbobler. 

Detaljerne udeladt

På drabsaftenen opdager den dømte et brev fra Odense Kommune i sin e-boks. Brevet udløser tankerne om drab. Kommunen vil have et møde, fordi Louises mor er på krisecenter.

- Jeg tænkte, at nu ramler det hele. Jeg var rystet over brevet. Jeg kunne ikke mere, forklarer Johnny Jonassen .

Louises far havde den onsdag aften en forestilling om, at de sammen skulle "rejse væk fra Jorden". Efter han kvæler Louise, forsøger han at skære i sig selv, men bløder ikke nok til at dø.

Han har flere gange, siden han blev anholdt, givet udtryk for, at han gerne vil dø.

- Jeg tænkte, at jeg ville tage hende med. Vi skulle rejse væk fra Jorden sammen. Der var ikke noget at leve for længere. Men nu kan jeg jo godt se, at det er fuldstændig galimatias, siger Johnny Jonassen.

Dommen bliver ikke anket på stedet, men forsvarer kræver betænkningstid.

Oversigt

    Oversigt