Far fængslet for at bortføre sine to piger

Politiet efterlyser nu en mand fra Libanon internationalt. Han forlod Danmark i sommer og tog sine døtre med.

En dommer ved Retten i Odense fængslede fredag en libanesisk mand fra Odense in absentia. Manden rejste i sommer til Libanon og tog sine døtre på 12 og ni år men uden morens samtykke.

- Oven på fængslingskendelsen vil faren blive efterlyst internationalt, og hvis han bliver fundet, vil vi kræve ham udleveret til Danmark, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke, Fyns Politi.

Manden er statsløs, mens moren og børnene er danske statsborgere. Familien har været bosat i Odense, hvor moren fortsat bor.

Forældrene havde fælles forældremyndighed over børnene, men moren gav ikke sit samtykke til, at faren tog døtrene med til sit hjemland.

I november afsagde landsretten en kendelse, der overdrog forældremyndigheden til moren.

Faren er nu sigtet for unddragelse af forældremyndigheden ved at bortføre børnene.

Oversigt

    Oversigt