Far løsladt efter kvælertag på datter

En far blev løsladt efter afhøring i en voldssag fra Odense, hvor han havde taget kvælertag på sin datter.

Den 18-årige datter var angiveligt kommet for sent hjem natten til lørdag. Det fik faren til at slå datteren og trække hende rundt. Ifølge politiet havde han også taget kvælertag på hende. 

Datteren måtte flygte fra hjemmet og fik hjælp af en kvinde. 

Faren blev anholdt, men efter afhøring blev han løsladt igen. 

- Hun har ikke været i livsfare, selvom der er blevet taget halsgreb på hende, så han er sigtet for simpel vold, og så har juristerne vurderet, at der ikke har været grundlag for varetægtsfængsling, men han er stadig voldssigtet, fortæller vagtchefen til TV 2/FYN. 

Ifølge politiet har datteren nu fundet et andet sted at være. 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt