Far og søn og mor og datter i byrådet

Lars Chr. Lilleholt fra Venstre får nu følgeskab af sin søn i Odense Byråd - og Susanne Ursula Larsen fra De Radikale er sammen med sin datter Cæcillie Crawley fra Socialdemokraterne valgt til byrådet.

Christoffer Lilleholt er valgt ind med 695 personlige stemmer. Ud over det unge familiemedlem får Venstre også tre andre nye byrådsmedlemmer. Det er Claus Houden, Steen Lund og Bo Libergren, der også sidder i Region Syddanmark.

I Venstre er der genvalg til Jane Jegind, Mark Grossmann, Morten Kibæk og så Lars Chr. Lilleholt.

Hjertstedt stemmesluger

Hos Socialdemokraterne får Dorte Hjertstedt Boye, enke efter tidligere borgmester Jan Boye, plads i byrådet. Hun fik et flot personligt valg med 2275 personlige stemmer.

Nye i den Socialdemokratiske gruppe er desuden Cæcilie Crawley, der er datter af Susanne Ursula Larsen, der blev valgt for De Radikale.

- Det betyder en helt del. Jeg er sikker på at byrådsarbejdet er meget krævende, og da vi bor sammen for tiden, er det rart at have en at snakke med om arbejdet, siger Susane Ursula Larsen.

Derudover blev Niclas Turan Kandemir valgt, mens Christian Frederiksen og Jesper Kinch-Jensen ikke opnår genvalg.

Vivi Kier slået med 19 stemmer

Dansk Folkeparti har fået valgt Alex Ahrendtsen, Pernille Bendixen og Christel Gall.

Steen Møller, Lars Havelund og Kristian Guldfeldt er valgt for De Konservative, mens det tidligere folketingsmedlem Vivi Kier ikke blev valgt. Hun blev slået med 19 færre stemmer af Lars Havelund.

Hos Enhedslisten er Per Berga Rasmussen, Brian Skov Nielsen og Ulla Gudiksen Chambless valgt.

SF fik valgt Brian Dybro og Line Mørk.

Sådan ser det nye Odense Byråd ud:

Socialdemokratiet:

Anker Boye

Peter Rahbæk Juel

Dorte Hjertstedt Boye

Anders W. Berthelsen

Tim Vermund

Cæcilie Crawley

Helle Nielsen

Olav Rabølle Nielsen

Niclas Turan Kandemir

Radikale Venstre

Susanne Ursula Larsen

Det Konservative Folkeparti

Steen Møller

Kristian Guldfeldt

Lars Havelund

Socialistisk Folkeparti

Brian Dybro

Line Mørk

Dansk Folkeparti

Alex Ahrendtsen

Pernille Bendixen

Christel Gall

Venstre

Jane Jegind

Lars Chr. Lilleholt

Morten Kibæk

Steen Lund

Mark Grossmann

Christoffer Lilleholt

Claus Houden

Bo Libergren

Enhedslisten

Per Berga Rasmussen

Ulla G. Chambless

Brian Skov Nielsen

 

 
 

 

 

Oversigt

    Oversigt