Far overfaldt håndboldtræner

En far gik amok under håndbold-kamp med teenagepiger og overfaldt træner.

En hold fra Tved spillede mod et hold fra Odense, og fik i tilkendt et frikast.

Odense-pigerne dannede mur, men en af dem blev ramt lige i hovedet af frikast-bolden, og det fik faderen fra Odense til at gå amok.

Han løb ind på banen og overfusede alt og alle, og gav træneren et slag i maven.

Den 37-årige træner for de 14 -15-årige håndboldpiger i Tved Gymnastik- og Idrætsforening er nu gået til politiet med en anmeldelse for vold efter en kamp i Tvedhallen.

- Vi ved, hvem faderen er, og vi skal lige have foretaget nogle vidneafhøringer, før vi kan sige, om faderen skal sigtes for vold. Men hvis træneren har opfattet sagen rigtigt, ser vi på den med stor alvor. Det er fuldstændigt utilstedeligt for ophidsede forældre at gå ind og blande sig i en håndboldkamp og ovenikøbet optræde voldeligt, siger chefen for Fyns Politi i Svendborg, Lars Bræmhøj til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt