I det fynske folks tjeneste

Farlig bankrøver flygtet

En farlig bankrøver er stukket af fra retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus. Det er anden gang, at han gør det og politiet frygter, at manden vil begå nye røverier, så længe han er på fri fod.

-

Den farlige bankrøver Lennard Kræfting er stukket af fra retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus. Det er anden gang, at han gør det og politiet frygter, at manden vil begå nye røverier, så længe han er på fri fod.

Den varetægtsfængslede Kræfting har flere \"gamle\" bankrøverier på samvittigheden, som han allerede har fået dom for.

Ifølge vicekriminalinspektør Albert Rasmussen fra Nyborg Politi begik den 33-årige Lennard Kræfting under flugten tre væbnede røverier, sidst han stak af, inden politiet fik ham fanget og varetægtsfængslet.

Ved flugten mandag aften kl. 18.10 var han iført sorte cowboybukser med brunt læderbælte, sort T-shirt og sorte kondisko. Den anden flygtede fange er en somalisk mand på 37 år, der var varetægtsfængslet af Odense Politi i en voldssag.

Ved du noget? Så send os et tip