Farlig flygtning set i Nyborg

Den 48-årige farlige fange, der søndag stak af fra psykiatrisk afdeling i Middelfart, er set flere gange i Nyborg - blandt andet tæt ved sin tidligere hustrus hjem. Manden er tidligere dømt for vold mod kvinden, og politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham.

Den farlige flygtning er set i Nyborg.
Den farlige flygtning er set i Nyborg.

Manden, der karakteriseres som meget farlig,  blev søndag mellem 16 og 17 set ved Vor Frue Kirke i Nyborg, og om aftenen mellem 21 og 22 blev han set på havnen. Begge gange påkaldte han sig opmærksomhed ved at virke nervøs og se sig meget over skulderen.

Mandag blev han set i Bycentret i Svendborg, og omkring klokken 18.40 var han i omårdet ved Østerøvej, hvor hans ekskone har adresse. Kvinden er dog under politiets beskyttelse.

Politiet har fået 15 henvendelser fra offentligheden og vil gerne have flere for at kunne finde manden.

Da manden blev set i Nyborg var han iført en lys forvasket cowboyjakke og blå joggingbukser med lyse striber.

Politiet hører også gerne fra apotekere eller læger, der har fået forespørgsler på hjertemedicinen "marevan".  Den flygtede mand har nemlig en hjertelidelse, men han fik ikke sin medicin med, da han flygtede.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt