I det fynske folks tjeneste

Farlig mand er flygtet fra hospital på Fyn

Kvinde beskyttes af politiet, efter at hendes tidligere mand er stukket af fra den lukkede afdeling på hospital i Middelfart

Alarmcentralen ved Fyns Politi har mandag modtaget to opkald om narkomaner, der havde indtaget en overdosis stærk heroin. Den en narkoman døde.

En sindssyg mand er stukket af fra den psykiatriske afdeling i Middelbart, og Fyns Politi frygter, at han vil opsøge sin tidligere hustru og familien.

Den 48-årige mand beskrives som "ekstremt farlig".

I lokalpolitiet i Nyborg siger vicepolitikommissær Finn Wegner Petersen, at politiet har taget skridt til at sikre eks-hustruen.

Manden er tidligere dømt for vold mod kvinden.

Det var søndag eftermiddag, at der blev slået alarm fra hospitalet i Middelfart, hvor han er anbragt på den lukkede afdeling.

Flugten skete mellem klokken 14.30 og klokken 16.30.

Umiddelbart virker manden ikke sindssyg. Men folk skal være forsigtige og straks underrette politiet, hvis de ser ham, lyder det fra politiet.

Den efterlyste havde grønne Puma-kondisko med gule striber på, da han stak af. Politiet ved ikke noget om hans tøj i øvrigt.

Den efterlyste er 181 centimeter høj, har mørkt hår og blå øjne. Han bærer briller.