Farlig røver stadig efterlyst

Fyns Politi er stadig på jagt efter den 33-årige røver Jimmy Christensen. Han betegnes som farlig.

Jimmy Christensen begik to indbrud 8. september i Odense M på henholdsvis Gelskovvænget og Tybrindvænget.

Da vidner forsøgte at tilbageholde ham, rev han sig løs og truede med en stor kniv forfølgerne til at holde sig væk.

Han betegnes som farlig og politiet fraråder folk at tage kontakt med ham.

Han har ikke modtaget offentlige ydelser siden marts og politiet frygter derfor at han ernærer sig af indbrud og tyveri.

Politiet fornemmer, at han mest bevæger sig rundt i det sydlige Odense, hvor politiet mener at have været tæt på ham flere gange, men altså hidtil uden held.

Jimmy Christensen er 33 år, 183 cm høj, har blå-grønne øjne og er almindelig af bygning.

Eventuelle oplysninger til Fyns Politi, tlf. 114.

Oversigt

    Oversigt