Farlige gaver fra Herstal

Fire personer er kommet voldsomt galt afsted, da deres julegaver fra det fynske lampefirma Herstal brød i brand.

De tilskadekomnes arbejdsplads har købt Herstal Milk biobrændere til 414 medarbejdere, og ifølge firmaet udbrød der brand eller eksplosion i fire tilfælde, oplyser TV/MIDT-VEST.
Hos en af de ansatte stod der flammer fra gulv til loft, og i et
forsøg på at slukke ilden blev manden forbrændt flere steder på
kroppen. Han frygtede, at hele huset ville brænde. Et andet sted
er det meste af stuen brændt af, efter brænderen blev tændt.

Færch Plast advarer i dag medarbejderne mod at tænde
biobrænderne og har kaldt alle 414 julegaver tilbage.
Brænderne er solgt af Herstal, som har leveret lampe, brændsel
og tilbehør pakket ind som gave.
-Vi har ikke gjort andet end at udlevere dem. Det er Herstal,
der har produktansvaret, siger administrerende direktør hos
Færch Plast, Lars Gade Hansen til TV/MIDT-VEST.

De fire medarbejdere, hvis lamper er brændt eller eksploderet,
skal have en kompensation. Færch har
meddelt Herstal, at de skal kompensere for skaderne.
-Vi passer på vores folk, og de må ikke lide skade uanset
hvad, siger Færch-direktøren.

Herstal kan ikke finde fejl

Herstal har de seneste 24 timer testet 200 lamper og har fået
undersøgt bioethanolen på et laboratorium, og man har ikke kunne
finde nogen fejl.
-Vores konklusion er, at der har været et hændeligt uheld,
siger administrerende direktør hos Herstal, Martin Herstal.

Hos Sikkerhedsstyrelsen, som arbejder med blandt andet
produktsikkerhed har man registreret flere uheld med bio-pejse
og er opmærksom på bioethanol-produkterne. Her er man
interesseret i at høre om uheld med biobrændere.

Oversigt

    Oversigt