I det fynske folks tjeneste

Fart på det fynske hussalg

Udover at huspriserne er steget i Syddanmark, viser salget af huse på Fyn kraftig fremgang.

Antallet af solgte huse på Fyn de første otte måneder af 2014 var 17% højere end i samme periode i 2013.

Det er landets største stigning, viser tal fra ejendomsmæglerkæden EDC.

Fyn overgår både Sjælland med en stigning på 14% og Hovedstadsområdet med 16% og ligger langt over salget i hele Jylland.

Det er især den lave rente, forbedret beskæftigelse og moderate priser, der ligger bag.

Der er dog stadig et stykke op til niveauet før den finansielle krise i 2008.

- Det vil tage noget tid inden hele landet er kommet sig over boligkrisen, formentlig to til fire år, mener Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC.

Ved du noget? Så send os et tip