Fart på interessen for at løbe med kronprins Frederik

Kronprins Frederik markerer næste år sin 50-års fødselsdag ved at invitere hele Danmark til løbefesten ”Royal Run” i landets fem største byer. Tilmeldingen til løbet er i gang.

Ved 18-tiden på førstedagen af tilmeldingen til løbearrangementet Royal Run havde 8.011 løbere klikket sig ind på Royalrun.dk og tilmeldt sig en af distancerne.

I Odense havde 625 løbere tilmeldt sig, mens hele 4.638 løbere i København var klar til løbet, som afvikles 21. maj til næste år.

Der skal løbes på fire forskellige distancer i landets fem største byer, og udover Odense og København skal der løbes i gaderne i Esbjerg, Aalborg og Aarhus, som ved 18-tiden havde henholdsvis 573, 953 og 1.222 løbere tilmeldt.

Anledningen til arrangementet er kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Løbet er den første store begivenhed i den kongelige fødselsdagsuge.

Her kan danskerne således være med til at fejre kronprinsen ved at løbe samme rute som ham - han stiller nemlig op i løbetøj i alle fem byer i løbet af dagen og løber en af ruterne, nemlig den klassiske mil på 1,609 kilometer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt