I det fynske folks tjeneste

Fartbølle og flugtbilist på fynske motorvej

En lastbil blev mandag eftermiddag påkørt af en personbil med høj fart på den fynske motorvej mellem Middelfart og Nørre Aaby, hvor der er vejarbejde.

Lastbilen kom kørende mod øst med omkring 80 km/t. i motorvejens inderste spor ved 14-tiden mandag, da en personbil i ydersporet ramte den med mellem 150 - 200 km/t.

Det skete i en kurve tæt på vejarbejdets ophør ved Nørre Aaby, oplyser Fyns Politi

Bagefter fortsatte personbilen i høj fart mod øst.

Ingen kom noget til, men lastbilen blev påført mindre materiel skade.