I det fynske folks tjeneste

Fartbøller har let spil

Fartbøller på Ærø skal være rigtig uheldige, hvis de skal fanges af politiets kamera. Til gengæld skal de være på vagt, hvis de kører gennem Faaborg-Midtfyn, som er den kommune på Fyn, hvor politiet kontrollerer hyppigst.

Bandekrigen koster

Når politiet kører ud med deres kamerabil, så er der rigtig stor forskel på, hvor de parkerer bilen og blitzer løs. Og hvor ofte de gør det. Det skriver B.T. mandag, som har fået aktindsigt i tal fra Rigspolitiet.

På Fyn har politiet kun brugt den automatiske trafikkontrol under ni timer i det første halvår af 2009 på Ærø. Til gengæld har de brugt mellem 100 og 149 timer i Faaborg-Midtfyn, som topper listen af fynske kommuner. 

I Odense, Assens, Nyborg og Svendborg har kamerabilen været ude mellem 50 og 99 timer. Mens Langeland, Middelfart, Nordfyns og Kerteminde Kommune kun har haft politiet på kort visit imellem 20 og 49 timer.

Ifølge avisen skyldes det lave antal timer på landevejene, at politiet har haft nok at se til med bandekrigen. Tallene dækker kun over den automatiske trafikkontrol med kamerabil.

Hvilke veje er populære hos politiet?

Assensvej i Faaborg-Midtfyn er tilsyneladende den vej på Fyn, hvor politiet oftest parkerer. 27 gange og 46,9 timer i alt har politiet holdt på vejen og fotograferet fartsyndere.

Nyborgvej i Kerteminde er også ganske populær hos politiet med 26,1 timer fordelt på 11 gange.

Til gengæld kan fartbøller næsten køre som de vil på Møllevejen i Ærø, hvor politiet kun har været to gange på et halvt år - og så var de der kun i 0,6 timer.

Læs mere om fartkontrol her

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.