Farvel til kutterne

Flere steder på Fyn forsvinder fiskekutterne fra havnene. Et nyt kvotesystem betyder nemlig, at mange fiskere må stoppe - og derfor sælger de kutterne.

Sgu da trist

I de sidste 34 år har Christian Kjelgaard levet af at fange torsk i Østersøen. Men nu er det slut. Faaborgenseren har nemlig solgt sin kutter.

- Det er sgu da meget trist, når man aldrig har lavet andet. Og i en alder af 50 år og skulle ud og lave noget andet. Det er da en omvæltning, siger Christian Kjelgaard.

Inden for kort tid er ni fiskekuttere fra Faaborg enten solgt eller blevet sat til salg. Dermed vil der inden længe kun være to fiskekuttere tilbage i havnen.

Ved årsskiftet trådte et nyt kvotesystem i kraft. Det betyder blandt andet, at fiskerne i Faaborg fremover må fange langt færre torsk end tidligere, og så kan de ikke længere få økonomien til at hænge sammen. Derfor må de sælge deres fiskekuttere.

Oversigt

    Oversigt