I det fynske folks tjeneste

Farvel til Torsdagsklubben

Længst muligt i eget hjem har fået en ny betydning på Nordfyn. Den nye storkommune sparer penge væk til ældrearrangementer, så nu må de ældre sidde og kede sig derhjemme.

I Bogense ligger en populær ældreklub. Den risikerer nu at lukke.

Tvunget til at sidde hjemme

Hver torsdag mødes op mod 150 enlige ældre i Bogense i en klub, som kommunen hidtil har støttet. Men det er slut nu. Kommunen har besluttet at skære tilskuddet ned til en fjerdedel, så nu lukker og slukker Torsdagsklubben, der har eksisteret i 30 år.

Den nye Nordfyn kommune har besluttet at skære tilskuddet ned fra 42.000 kroner til 10.000 kroner årligt. Det kan ikke dække transportudgifterne, som er på 12.000 kroner.

De ældre betaler selv 75 kroner hvert halve år, men de er afhængige af kommunens tilskud, ellers har de ikke råd til taxaturene. Det betyder, at mange af dem er tvunget til at blive hjemme.

Der har tidligere været nedskæringer, som har betydet, at flere ældre er faldet fra, fordi de ikke har haft råd til transporten.