I det fynske folks tjeneste

Farver skal hjælpe kritisk syge patienter

Sygeplejersker kan have svært ved at spotte de patienter, som under indlæggelsen pludseligt bliver meget farlige. Nu skal farve-koder erstatte bip-lyde og dermed være med til at skabe et hurtigt overblik over patientens tilstand.

I dag skal sygeplejersker holde styr på forskellige tal for blodtryk, puls og iltmætning. Men det kan et nyt it-system være med til at ændre. Systemet giver patientens samlede tilstand en farve. Når sygeplejerskerne ser farvernes udvikling over tid, kan de hurtigt spotte risiko-patienterne.

- En professor i akut medicin spurgte mig, om vi kunne hjælpe med at løse et problem. Hun oplevede, at det var svært på forhånd at spotte de patienter, som pludseligt får det kritisk dårligt under indlæggelsen, siger videnskabelig assistent Thomas Schmidt fra Mærsk McKinney Møller Instituttet ved SDU til SDUs nyhedsbrev.

Thomas Schmidt tilbragte mange timer på forskellige hospitalsafdelinger for at få et indblik i, hvordan sygeplejersker arbejder. Han fandt hurtigt ud af, at det ikke er flere bip-lyde, de har brug for.

- Jeg har derfor lavet et computersystem, som samler informationerne fra de forskellige vitale målinger, bearbejder dem, og koger dem ned til en farve. Ved at følge udviklingen i farven på en skærm, kan sygeplejerskerne lynhurtigt danne sig et helhedsbillede over patientens tilstand, siger Thomas Schmidt.

Akutte patienter inddeles i kategorierne rød, orange, gul, grøn og blå - afhængig af hvor kritisk deres tilstand er. Patienter i den røde kategori visiteres direkte til hospitalets traumestue, mens patienter fra de orange og gule kategorier sendes til behandlingsrum.

 

04:14

- Jeg har derfor lavet et computersystem, som samler informationerne fra de forskellige vitale målinger, bearbejder dem, og koger dem ned til en farve. Ved at følge udviklingen i farven på en skærm, kan sygeplejerskerne lynhurtigt danne sig et helhedsbillede over patientens tilstand, siger Thomas Schmidt.

Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip