I det fynske folks tjeneste

FC Fyn-angriber til tyrkisk træning

FC Fyns sydafrikanske angriber, Lwasi Sahula, har afsluttet en vellykket prøvetræning i tyrkiske Diyarbakirspor.

FC Fyn mister måske en angriber til en tyrkisk klub.

Her gjorde Sahula i sidste uge det så godt, at han fik sit ophold forlænget, men hvorvidt tyrkerne er klar til at købe ham fri af kontrakten med FC Fyn er endnu uvist.

Det skriver bold.dk.
- Bulletinerne dernede fra har udelukkende været positive. Det var meningen, at han skulle have spillet en kamp for dem i lørdags, men vi kunne ikke nå at få flybilletterne byttet, så derfor er han nu tilbage i Danmark, siger Steen Johansen fra FC Fyns bestyrelse til bold.dk.

Han forventer en afklaring indenfor de nærmeste dage. Sahula har kontrakt med fynboerne frem til sommeren 2011.