FC FYN-direktør stopper

Direktøren i FC FYN, Kim Lundshøj, stopper.

- Det har været to spændende og lærerige år, hvor alle i bestyrelsen og organisationen har slidt og slæbt, men samtidig har vi erkendt, at skal FC FYN videre og opfylde målsætningerne for både forretning og fodbold, skal der forandringer til, siger direktør Kim Lundshøj.

Direktør Kim Lundshøj fratræder 31. august.

- Det har været en travl og spændende tid at løbe det hele i gang, men direktørjobbet i FC FYN var aldrig tænkt som et livstidsjob for mig. Så med FC FYNs nye strategiplan på plads, mener jeg, det er rette tidspunkt også at tænke nyt i organisationen, fortsætter Kim Lundshøj.

Bestyrelsesformand Poul Jensen siger at klubben har forståelse for, at Kim Lundshøj har ønsket at prøve noget andet i sin karriere.

- Kim Lundshøjs afsked har ikke noget at gøre med den glippede oprykning og vi glæder os i stedet over, at Kim har sagt ja tak til at træde ind i bestyrelsen for FC FYN A/S, siger bestyrelsesformand Poul Jensen. 

Oversigt

    Oversigt