FC FYN forlænger med stortalent.

FC FYN har forlænget kontrakten med stortalentet Anders Thomsen frem til den 30. juni 2013.

Anders Thomsen har i løbet af 2011 spillet sig ind som fast mand på det danske U17 landshold, og i den seneste kamp i EM kvalifikationen mod Italien scorede Anders Thomsen et flot mål og markerede sig som en af de bedste på banen, hvilket blev bemærket af de mange fremmødte klubber fra hele Europa.

Talentchef Allan Jensen siger om forlængelsen med Anders Thomsen:

- Jeg er rigtig glad for, at Anders Thomsen har valgt at fortsætte sin udvikling i FC FYN på trods af de mange tilbud fra andre store klubber i Danmark. Anders Thomsen er et stortalent i svøb og gennem sin træning med divisions truppen kan han fortsætte sin udvikling yderligere.

Den kun 16-årige spiller er allerede rykket op i FC FYN U19 truppen.

Oversigt

    Oversigt