FC Fyn frygter ikke feriepengekrav

Spillerforeningens millionkrav mod danske fodboldklubber for manglende udbetaling af feriepenge rammer kun i begrænset omfang FC Fyn.

Brøndby har fået et krav på 16 millioner kroner og mange andre klubber kan se frem til et lignende krav for manglende feriepengebetaling af bonusser og sign-in-fees.

I følge spillerforeningen er FC Fyn en af de første klubber, der har fået et brev med krav om bagudrettet betaling af feriepenge til flere spillere.

- Vi er sammen med de andre klubber i dialog med spillerforeningen gennem divisionsforeningen, men mig bekendt har vi ikke fået noget krav endnu, siger FC Fyns bestyrelsesformand Klavs Larsen.

Men hvis klubben får et krav fra spillerforeningen, så er det ikke noget der vil vælte klubbens økonomi.

- Vi har ikke udbetalt sign-in-fees, og kun i meget begrænset omfang brugt bonusser. Så det er meget lidt vi skal efterbetale, hvis det kommer dertil, siger Klavs Larsen.

I følge spillerforeningen kan næsten alle klubber - bortset fra FCK - se frem til at få et krav om efterbetaling af feriepenge til spillerne.

Oversigt

    Oversigt