I det fynske folks tjeneste

FC FYN klar til nyt stadion

01:43

FC FYN vil bygge et nyt fodboldstadion i Odense.

1 af 2

FC FYN vil bygge et nyt fodboldstadion i Odense.

FC FYN er færdig med et større analysearbejde, der i følge klubben viser, at et nyt stadionbyggeri er den rigtige løsning.

- Vi har forelagt Odense Kommune et realistisk oplæg der tager hensyn til vor nuværende sportslige placering og kommunens økonomiske situation, siger FC FYNs formand Klavs Larsen.

Atletikstadion kan ikke godkendes

FC FYN er indstillet på at medfinansiere projektet og har forelagt Odense Kommune et økonomisk oplæg. Odense Kommunes investering i et nyt stadion vil være på samme niveau som investeringskravet på Odense Atletikstadion.

I øjeblikket afvikles FC FYNs hjemmekampe på Odense Atletikstadion. Men FC FYN kan ikke få godkendt banen til at spille i 1. Division, da banen ikke opfylder DBUs stadionkrav i forhold til banens størrelse.

- Derudover er der en række forhold såsom sikkerhedskrav, publikumsfaciliteter og øvrige forhold som ikke vil opfylde de krav der stilles til en 1. Divisions licens, oplyser FC FYNs formand Klavs Larsen.

Dialog gennem længere tid

Odense Kommune og FC FYN har i gennem længere tid været i dialog omkring mulighederne for en opgradering af Odense Atletikstadion.

FC FYN ønsker et nyt stadion med følgende nøgleområder:

- Et moderne stadion med plads til ca. 6.200 tilskuere heraf ca. 1.500 siddende

- Et stadion der på sigt kan udbygges og vil opfylde de krav der stilles i Superligaen

- Et stadion der kan benyttes til mange sportslige- og kulturelle arrangementer, hvor fleksibilitet og synergier bliver nøgleordene til gavn for Odense Kommune og byens borgere.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.