FC FYN mister midtbanespiller

FC FYNs midtbanespiller og tidligere anfører Morten Panduro har spillet sin sidste kamp for klubben og sin sidste fodboldkamp som elitespiller.

Det var dommen i går, da lægen havde kigget på den skadede akillessene, der har forfulgt den 29-årige Morten Panduro gennem de seneste sæsoner. En skade, der har betydet, at han ikke har spillet siden august sidste år.

- Det er utrolig ærgerligt, at det er slut nu. Jeg ville rigtig gerne have været en del af holdet, der forhåbentlig rykker op til sommer og ville også gerne have prøvet 1. division med holdet, siger siger Morten Panduro.

Efter en operation i august 2008 stødte der nye komplikationer til med betændte slimsække, og henover vinteren blev det ikke bedre.

I alt har Morten Panduro spillet 61 kampe for FC FYN og scoret 7 gange.
Morten Panduro begyndte i B1909 og rykkede så til OB, hvor han frem til 2001 fik ca. 50 ligakampe og desuden 2 U19 og 3 U21 landskampe sidst i 90'erne.

Derfra fulgte efter et mellemspil i Fredericia fire sæsoner på skift i B1909 og Dalum, inden FC FYN kaldte fra sommeren 2006.

Oversigt

    Oversigt