I det fynske folks tjeneste

FC Fyn skifter træner

31-årige Anders Gerber bliver ny cheftræner for FC Fyn fra juli. Den nuværende træner, Viggo Jensen, har ønsket at stoppe.

Viggo Jensen stopper som træner for FC Fyn

Anders Gerber kommer fra et job som cheftræner for Aarhus Fremad, hvor han har været træner for divisionsholdet i fire år.

- Efter to forsøg på oprykning med rutinerede trænere, hvor det glippede på små marginaler, følte vi at vi havde brug for nytænkning. Da Viggo Jensen meddelte at han ønskede at stoppe, tog vi straks kontakt til Anders Gerber, som vi har fulgt og som passer til vores profil, skriver Poul Jensen, bestyrelsesformand for FC Fyn i en pressemeddelelse.

Anders Gerber er læreruddannet og har været træner siden han var 16 år gammel, først i Lystrup til 1999, da han skiftede til Aarhus Fremad . Han sikrede klubben oprykning til 1. division i 2006, men rykkede ned i næste sæson.

Han er foreløbig ansat i to år.