FC Fyn sorteper i sidste minut

FC Fyn måtte lørdag endnu en gang se oprykningen til 1. divsion forsvinde ud i den blå luft i sidste minut. Fynboerne gjorde hvad de skulle og besejrede Vanløse 3-1. Men i Århus sikrede Brabrandt sig uafgjort i sidste øjeblik, og dermed spiller FC Fyn også i 2. division til næste år.

Alt tegnede ellers lyst for FC Fyn som kampene skred frem. FC Fyn kom planmæssigt foran 1-0 på et straffespark efter 24 minutter. Efter 73 minutter udlignede Vanløse, men kort efter bragte Mlungisi Mchunu fynboerne på 2-1 og Anders Føns gjorde det til slutresultatet 3-1 fem minutter efter.

Da AB 70 samtidig førte 1-0 over rivalerne fra Brabrand tegnede alt til en overraskende oprykning til FC Fyn. Men ak, FC Fyn måtte igen se oprykningen misse, da Brabrand i sidste minut fik udlignet til slutresultatet 1-1. Dermed er Brabrand klar til at spille om oprykning til 1. division, da de har en bedre målscore end FC Fyn.

Næsby overlevede

Til gengæld skabte AB 70s udligning jubel i Næsby der kun fik 2-2 mod Hjørring. Hvis AB 70 havde vundet var Næsby rykket ud af 2. division, men resultatet i Århus betød, at Næsby på et hængende hår sikrer sig endnu en sæson i 2. division.

Oversigt

    Oversigt