I det fynske folks tjeneste

FC Fyn spillede uafgjort

FC Fyn var heldige i dagens opgør mod Silkeborg. Fynboerne spillede 1-1 på hjemmebane.

Det befriende mål fra Mlungisi Mchunu. Træner Roald Poulsen gav skideballe i pausen. 30 sekunder efter scorede angriberen.

433 tilskuere

Fynboerne fik den værst tænkelige start på dagens kamp, da Lasse Rostholm bragte gæsterne fra Silkeborg foran 1-0 efter blot fem minutters spil. Jyderne sad på store dele af kampen, og FC Fyn var noget mærket oven på chokstarten. En uheldig tilbagelevering til Thomas Mikkelsen var ved at koste endnu et mål.

Men de 433 tilskuere kunne dog ånde lettede op, da Mlungisi Mchunu udlignede i 46. minut. Til gengæld så det skidt ud i kampens overtid. Her var jyderne nemlig uhyre tæt på at sparke sejren hjem, men FC Fyn kunne takke et målhjørne og målmand Thomas Mikkelsen for, at kampen trods alt endte 1-1.

FC Fyn møder Vejle i næste hjemmekamp.