I det fynske folks tjeneste

FC FYN tæt på oprykning

Lørdag eftermiddag bliver det afgjort om det er FC FYN eller Hvidovre, som skal rykke op i 1. division.

Klokken 15 starter kampen på Gillested Park ved B1909s anlæg. Og der er lagt op til folkefest. To af klubbens hovedsponsorer har uddelt gratis billetter til kampen og ølbilletter. Så alle sejl er sat til, for at skaffe holdet størst mulig support.

Sidste weekend spillede holdene en meget jævnbyrdig kamp på Hvidovre Stadion, der endte uafgjort 0-0.

FC FYNs cheftræner Roald Poulsen har udtaget følgende spillere til den topvigtige kamp:

Thomas Mikkelsen, Sebastian Morar - Morten Andersen, Klaus Larsen, Allan Schiøtt, Salih Kaya, Mads Bartram, Ken Ragus - Jesper Luth, Lars Jørgensen, Morten Panduro, Lwasi Sahula, Jacob Mouritsen - Mulungisi Mchunu, Kenneth Andersen, Jesper Kjærulff.

FC FYN må stadig undvære Noel Seka. Han kæmper fortsat med følgerne efter det grimme overfald i Odense midtby for nogle uger siden.

Topscorer Mikail Anli og Mark Tubæk er heller ikke med i dagens kamp.