FC Fyn vandt med mand i undertal

FC Fyn vandt søndag sæsonens anden sejr, da FC Hjørring blev besejret med 2-1 på Odense Stadion. Mekeil Williams blev vist ud i 2. halvleg.

FC Fyn kom bagud efter 16. minutters spil, men kort før pausen fik Mike Mortensen udlignet til 1-1.

Mekeil Williams blev udvist efter 67 minutter, og derfor virkede det ikke særlig sandsynligt, at fynboerne ville hive sejren hjem.

Men Sanel Kapidzic ville det anderledes og fem minutter efter udvisningen satte han sejrsmålet til 2-1 ind.

Sejren var FC Fyns anden i 1. division. Holdet har nu 11 point og er ved at skabe sig et fornuftigt hul til nedrykningsstregen.

Oversigt

    Oversigt