FC Fyn vandt sikkert

FC Fyn sad totalt på lokalopgøret i Svendborg mod FC Svendborg og vendte hjem til Odense med en sejr på 3 - 0

Første mål blev scoret 18 minutter inde i kampen, da Henrik Fagerberg headede et hjørnespark bagover op under overliggeren i Svendborgs mål.

Det blev 2 - 0 da Emil Antonsen sendte et kanonskud i netmaskerne 10 - 11 meter ude i højre side af Svendborgs målfelt

Sejren blev tømret fast i det 92. minut af Jesper Luth.

FC Fyn dominerede hele kampen igennem og Svendborg fik kun en regulær chance i hver halvleg, mens FC Fyn kunne have scoret 2 - 3 mål mere.

2838 tilskuere overværede kampen, og det er sæsonrekord på Høje Bøge Stadion.

Sejren betyder at FC Fyn nu ligger nummer to i 2. division vest efter OBs andethold.

Oversigt

    Oversigt