FC Fyn venter på B1913

Tirsdag aften bliver afgørelsens time for FC Fyn. Kun medlemmerne i B1913 mangler nu at godkende det nye fodboldsamarbejde, efter at medlemmerne i B1909 mandag aften godkendte planerne med overvældende flertal. 

Hele 89,6 procent af de fremmødte på medlemsmødet mandag aften i B1909 godkendte planerne om at etablere et samarbejde og en overbygning til klubberne Dalum, B1913 og B1909.

Pres på B1913

Torsdag i sidste uge godkendte medlemmerne i Dalum planerne med et lignende stort flertal, og nu mangler kun medlemmerne i B1913 at sige ja før FC Fyn kan blive til virkelighed.

- Med disse to gange ja, så hviler der et stort ansvar på medlemmerne i B1913, og jeg er overbevist om at de vil sige ja tirsdag aften, siger Poul Lübbert, bestyrelsesformand i B1909.

Medlemmerne i B1913 holder møde tirsdag aften kl. 19

Oversigt

    Oversigt