FCK fans betalte ikke

Shell Kildebjerg i Vissenbjerg havde i går besøg af FCK fans, som tog for sig af butikkens varer uden at betale.

På vej hjem fra lørdagens superligakamp mod Randers, forsynede FCK fans sig med varer fra Shell. 10-12 personer betalte ikke en krone for der varer, som de tog med sig videre i bussen.
 
- De har endda været så frække, at de gik op og bad ekspedienten om en pose. Så forsynede de sig, og tog det med sig, siger vagthavende ved Fyns Politi, Erik Haldkjær. 

Selv om der er overvågning i butikken, er det er ikke første gang tankstationen har haft besøg af uforskammede fodboldfans. Noget der helst skal undgås i fremtiden.
 
- Vi arbejder på sagen, men vi skal selvfølgelig også have en snak om, hvad man kan gøre fremadrettet for at undgå det, siger vagthavende.

Oversigt

    Oversigt