I det fynske folks tjeneste

FCN har fordel mod OB

Cheftræner Troels Bech ville gerne prøve at træne på FC Nordsjællands kunstgræs med OB-mandskabet, inden de to hold mødes i kamp på søndag. Arkivfoto.

FC Nordsjælland har fået lagt kunstgræs på hjemmebane. Der ville OB gerne have haft lov at træne, inden de to hold mødes på søndag.

FC Nordsjælland er det første hold i Danmark, der nu har kunstgræs på hjemmebanen.

I følge OBs cheftræner, Troels Bech, giver det FCN en fordel, når klubben tager i mod OB på søndag.

Det skriver tipsbladet.dk.

- Det måtte jo komme før eller siden, og det er et logisk, at det er FC Nordsjælland er først med det. De er grundlæggende innovative og de har arbejdet frem mod en spillestil, der sandsynligvis er allerbedst til at spille på kuntgræs. Jeg antager, at det vil give dem en stor fordel over tid. Jeg kan så håbe, at den ikke har nået at sætte sig endnu, når det er deres første hjemmekamp, siger Bech til tipsbladet.dk.

OB har også selv en kunstgræsbane, der dog kun er til træningsbrug, og den en vil blevet benyttet i forberedelserne:

- Ja, det vil vi gøre. Vi har den udfordring, at nogle af vores spillere bliver overbelastet af det, så vi kan ikke træne alle træninger der. Vi tager nok på kunstgræs i slutningen af ugen, siger Troels Bech.

Kampen på søndag bliver historisk, for det er første gang nogensinde, at en Superligakamp skal spilles på kunstgræs.

Ved du noget? Så send os et tip