I det fynske folks tjeneste

Fejl i årsopgørelsen: Du skylder skat

01:17

Mange odenseanere fik sig en overraskelse, da de læste årsopgørelsen fra Skat fredag morgen.

1 af 2

Flere tusinde odenseanere blev fredag ramt af it-problemer i forbindelse med årsopgørelsen fra Skat. De fik beskeden, at deres overskydende skat blev tilbageholdt.

Det har været en kedelig start på weekenden for mange tusinde odenseanere.

Husejere, som har logget på hjemmesiden, har kunnet læse i årsangivelsen, at de skyldte ejendomsskat og stod i restance til Odense Kommune.

På selvangivelsen stod der, at Odense Kommune "undersøger et kommunalt krav," og derfor tilbageholdt Skat deres overskydende skat.

Fejlen skal findes i Odense Kommunes it-systemer, som er ved at blive opdateret. Derfor har alle folk, der har betalt ejendomsskat, ved en fejl stået som skyldnere over for kommunen.

Odense Kommune og it-firmaet har knoklet for at løse problemerne hele dagen, og noget tyder på, at de har løst fejlen.

- Vi beklager meget, at det er opstået, og vi håber, det er løst nu, siger Line Blyn, der er teamkoordinator ved Opkrævning i Odense Kommune, til TV2/FYN sidst på eftermiddagen.

Ifølge kommunen vil borgere, der har restskat til gode, nu alligevel få udbetalt deres overskydende skat - den kan dog blive nogle dage forsinket.

Ved du noget? Så send os et tip