I det fynske folks tjeneste

Fejring af H.C. Andersen gav ingen langtidseffekt

Drømmen om flere turister og flere turistpenge efter fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag varede kun et år. Langtidseffekten udeblev.

HC Andersens fødselsdag blev fejret efter alle kunstens regler. Det skulle nemlig give langt flere turister i fremtiden. Men den holdt ikke.

Argumentet holdt ikke

Det hed sig ellers, at de mange millioner, der blev investeret i H.C. Andersens 200-års fødselsdag, ville komme mange gange igen i form af øgede turistindtægter flere år efter. Men det skete bare ikke. Det viser tal fra Odense Bys Museer.

Besøgstallene blomstrede ellers under HCA-året, hvor 94.000 turister besøgte H.C. Andersens Hus. Men her i første halvår af 2006 er besøgstallet nede på 26.000, og det svarer nogenlunde til besøgstallene for 2004. Det oplyser Lene Petersen, der er pressechef for Odense Bys Museer til DR Fyn.

Billedet er det samme i Den Fynske Landsby, der ellers er blevet gjort mere H.C. Andersens-relateret.