I det fynske folks tjeneste

Fem-årig pige død efter efter at være faldet gennem isen

Den yngste af to søskende, der i går faldt gennem isen i sø i Vollsmose er død. Broderen overflyttet til Skejby Sygehus.

Dramatisk redningsaktion

En femårig pige døde tidligt søndag på Odense
Universitetshospital, efter at hun og hendes to år ældre bror
lørdag faldt gennem isen i Bøgesøen i Vollsmose i Odense.

Vagthavende ved Odense Politi oplyser, at der blev slået alarm
klokken 15.40 lørdag og at både Falck og politiet rykkede
talstærkt ud til området. Begge børn blev bjærget op fra den iskolde sø efter en dramatisk redningsaktion og blev kørt til behandling på Odense Universitetshospital.

I

Drengens tilstand er kritisk

I  første omgang lød meldingen, at begge børn var omkommet, men senere fik politiet oplysninger om, at det var lykkedes lægerne på Odense Universitetshospital at genoplive dem.

Børnenes tilstand forværredes sent lørdag aften, og tidligt
søndag døde den femårige pige. Hendes syvårige bror blev tidligt
søndag overflyttet til Skejby Sygehus. Hans tilstand betegnes af
lægerne som meget kritisk.