Fem drenge fra asylcenter på Langeland bliver bortvist

To unge mænd, der er sigtet for en voldtægt, og tre unge mænd, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse, bliver bortvist fra Børnecenter Tullebølle.

Ifølge direktøren for asylområdet i Langeland Kommune, Sisi Eibye, bliver de to unge mænd, der er sigtet for at stå bag en voldtægt af en 16-årig pige bortvist fra deres nuværende asylcenter i Tullebølle i dag. Det samme gør tre unge mænd, der er sigtet for at have befamlet en 16-årig pige i et område tæt på Langelandsfestivalen.

Til TV 2/FYN siger Sisi Eibye, at Langeland Kommune har kontaktet Udlændingestyrelsen og bedt styrelsen om at finde et andet aylcenter til de fem unge mænd uden for Langeland, og det vil Udlændingestyrelsen nu gøre.

Oversigt

    Oversigt