Fem hjemmeplejebiler stjålet i Odense

Natten til torsdag har ukendte gerningsmænd stjålet fem hjemmeplejebiler fra Odense Kommune. En er fundet mens fire fortsat mangler i kommunens vognpark.

Natten til torsdag blev fem biler fra hjemmeplejegruppen, Åsumgruppen, stjålet fra Korsløkkehaven 21, Odense SØ. Én af bilerne er fundet, mens fire andre stadig er derude. Det drejer sig fire hvide biler af mærket Toyota Yaris.

- De er blevet stjålet fra den parkeringsplads, der er tilknyttet Korsløkkehaven, og nølgerne er blevet stålet fra et nøgleskab samme sted, oplyser presseansvarlig i Ældre- og Handicapforvaltningen, Christian Marcussen.

De fire biler er tydeligt mærket med et nummer på bagsmækken, og har følgende registreringsnumrene:
 
Bil Nr. 14                 BA 17 711
Bil Nr. 28                 BA 17 715
Bil Nr. 42                 BA 17 709
Bil Nr. 80                 AZ 50 560

Frygter tricktyverier 
Den ene fundene bil er blevet brugt til ræs, men man ved ikke, om de fire andre er blevet brugt til noget lignende.

Kommunen er bekymret for, om bilerne eventuelt vil blive brugt til tricktyveri hos de ældre. Borgerne opfordres derfor til at være på vagt. Det er dog vigtigt at påpege, at tyvene ikke har stjålet nøgler til nogen borgeres hjem.
 
Hvis du ser bilerne, skal du kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt