I det fynske folks tjeneste

Fem mand på tyvetogt stoppet af hotelbestyrer

Fem indbrudstyve på flugt blev stoppet af politiet på vej væk fra Langeland.

Via en køkkendør fik indbrudstyvende adgang til hotellet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix/modelfoto

Fem mand måtte natten til søndag en tur på politigården i Odense.

I nattens mulm og mørke brød kvintetten en dør op til køkkenet på Hotel Skandinavien på Brogade i det centrale Rudkøbing.

Her fik de adgang til blandt andet hotellets reception og fandt et mindre kontantbeløb. De var i gang med at indsamle blandt andet spiritus, da de blev overrasket af hotellets bestyrer.

De fem indbrudstyve tog flugten i en bil, men blev stoppet af politiet på Sundbrovej med kurs mod Svendborg.

Alle fem har adresse på Fyn og de er i alderen fra 22 til 52 år.

Læs også Genoplivet: 71-årig fik vand i sine waders

Læs også Brand tog to længer på gård på Nordfyn

Læs også Drab i Svendborg: Den ene af to anholdte fængslet