I det fynske folks tjeneste

Fem markbrande rundt om på Fyn

Det fine sommervejr har ikke bare skabt høst-travlhed hos de fynske landmænd. Der har også været nok at se til hos falck, som torsdag eftermiddag måtte rykke ud til ikke færre end fem markbrande.

Midt på eftermiddagen gik der ild i en halmpresser i Vester Egense ved Langå på Hindsholm og i Brobyværk opstod der brand i en mejetærsker.

Ved Gislev nær Ringe, ved Padesø ved Aarup og i Ejby på vestfyn har der været markbrande.

- Den kraftige vind får ilden til at brede sig lynhurtigt, men heldigvis er der ikke sket større skader, siger vagthavende.