I det fynske folks tjeneste

Fem midtfynske skoler risikerer lukning

Fem skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune står til at lukke. Det står klart, efter at kommunens politikere og embedsmænd mandag præsenterede forslaget til en ny skolestruktur.

Abildgårdskolen i Odense.

Det skriver fyens.dk.

En plan, der skal sikre besparelser for 16 millioner kroner.

Det er ifølge fyens.dk planen at lukke skolerne i Heden-Vantinge, Søllinge, Gislev, Vester Hæsinge og Nr. Broby. Om det kommer dertil, afhænger dog af den videre politiske proces, der også inkluderer en høringsfase.

Planen er, at eleverne fra Vester Hæsinge og Nr. Broby skal samles på Pontoppidanskolen i Brobyværk, der i dag fungerer som overbygningsskole for elever i Broby-området.

Pontoppidanskolens elever skal så i stedet enten til Carl Nielsen-Skolen i Nr. Lyndelse eller Toftegårdsskolen i Faaborg. I Gislev er planen at flytte 0.-6. klasse til Tre Ege Skolen i Ryslinge og 7.-9. klasse til Tingangerskolen i Ringe.

Eleverne i Søllinge skal til Broskolen i Rolfsted, og Heden-Vantinge Skoles elever skal fremover til Espe. Til gengæld skal 24 børn, der går i heldagsklasse i Rolfsted fremover til Heden-Vantinge, som kommer til at høre under Nordagerskolen i Ringe.