Fem millioner kroner på advokatregninger

Balladen om ambulancerne i Region Syddanmark har i 2015 kostet regionen mere end fem millioner kroner i advokatregninger. Det fortæller DR FYN.

Region Syddanmark har brugt millioner af kroner på advokatregninger til Kammeradvokaten. Indtil nu har regionen kun opgjort udgifter en til og med november, og derfor kan beløbet stige til  mere end de fem millioner.

Det er sær juridisk rådgivning i forbindelse med at Bios manglende evne til at leve op til sin kontakt med regionen, der har kostet dyrt. Og det er ikke optimalt, erkender formand for regionens præhospitale udvalg Thyge Nielsen fra Venstre.

Pengene er blandt andet brugt på at hente rådgivning om, hvorvidt regionen skulle vælge at bryde kontrakten med Bios, inden de overtog ambulancedriften 1. september sidste år.

Oversigt

    Oversigt