I det fynske folks tjeneste

Fem nomineringer til Harald Haugaard

Violinisten Harald Haugaard, der bor i Korinth, er nomineret hele fem gange, når Danish Music Award Folk uddeles i Tønder på lørdag.

Harald Haugaard er både nomineret for sit arbejde i duoen Haugaard & Høirup og i bandet Serras.

Harald Haugaard er med den nu opløste duo Haugaard & Høirup nomineret til årets danske artist (traditionel), årets danske album for Haugaard & Høirups "Rejsedage", og to gange til årets danske instrumentalist - både for sit spil i bandet Serras og i Haugaard & Høirup.

1. april udsender Harald Haugaard sit første soloalbum. Det får titlen "Burning Fields".

Bjergfeldt nomineret to gange

Det er også blevet til to nomineringer til den tidligere fynbo Annette Bjergfeldt, der startede sin sangkarriere på det legendariske Klostermoster i Svendborg.

Annette Bjergfeldt er nomineret til årets danske vokalist og til årets danske sangskriver.