Fem terrorsigtede fortsat fængslet

Retten i Odense efterkom tirsdag formiddag anklagemyndighedens krav om fortsat fængsling af fem sigtede i terrorsagen fra Vollsmose. Isolationsfængslingen af de fire er ophævet.

De fem sigtede blev varetægtsfængslet i yderligere fire uger til 13. februar. De er dog ikke længere i isolation som de har været i fire uger siden anholdelsen 5. september.

Politiet ophævede isolationen for en uge siden efter næsten fire måneder.

De fem sigtede blev anholdt ved en stor politiaktion 5. september sammen med fire andre på forskellige adresser i Odense.

Fire af de anholdte er siden blevet løsladt. To af dem er fortsat sigtet. Alle nægter sig skyldige.

Oversigt

    Oversigt