Ferietrafikken i stå på motorvejen

Det meste af lørdagen var der lange køer på motorvejen hen over Fyn. Årsagen var tre uheld. Ingen kom alvorligt til skade, men mange bilister sad fast i lange bilkøer i flere timer.

-

Midt på eftermiddagen lørdag stod ferietrafikken fuldstændig stille på Lillebæltsbroen i østgående retning. For tredje gang samme dag måtte politiet køre ud til færdselsuheld. Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagthavende ved Middelfart Politi.

Dagens første sammenstød skete ved 11-tiden i vestgående retning. Kort efter stødte nogle biler sammen i østgående retning, muligvis fordi bilisterne kom til at koncentre sig for meget om det første uheld, fortæller vagthavende, der vurderede, at det ville tage flere timer at rydde op efter dagens tredje uheld, hvor tre biler var involveret.

Oversigt

    Oversigt